Menu

Menu

ForsideKalenderUdviklingsrådeneProjekterOm FURKontaktMøderKorrespondanceBudgetLinksFacebook
Fælles udviklingsråd
Foto:

Årets lokale landsby 2019

Jagten på årets landsby 2019 er gået ind. Temaet for konkurrencen er "Den bæredygtige landsby", og ansøgningsfristen er den 14. juni kl. 12.00.

Jagten på Årets Landsby 2019 er gået ind. Temaet til den landsdækkende konkurrence er udmeldt af landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd.

 

Årets tema er Den bæredygtige landsby, og der vil blive lagt vægt på, om landsbyen har udviklet sig i en bæredygtig retning, hvor fire dimensioner er afgørende:

  1. Natur og fysiske forhold, f.eks. klima, miljø, energi og genbrug
  2. Social, - her tænkes på integration, generationer på tværs, børn, unge og ældre
  3. Økonomiske løsninger, som bygger på egne kræfter i fællesskabet
  4. Traditioner og vaner som underbygger Den Bæredygtige Landsby.

For at komme i betragtning skal der være tale om en landsby med under 1.200 indbyggere, der har en udviklingsplan, og som er organiseret med et lokalråd eller lignede.

Varde Kommune kårer i samarbejde med Det fælles Udviklingsråd, der er dommerkomité, den lokale vinder af hæderen ”Årets lokale landsby i Varde Kommune”.

Vinderen går automatisk videre til den landsdækkende konkurrence, der har ansøgningsfrist den 24. juni.


Ansøgningsfristen til Varde Kommunes konkurrence er fastsat til den 14. juni 2019 kl. 12.00, og vinderen kåres til mødet i Det fælles udviklingsråd den 19. juni 2019.*

Ansøgninger sendes til konsulent Henrik S. Rasmussen på herg@varde.dk, hvortil også evt. spørgsmål kan rettes til tlf. 79 94 65 57. Ansøgningens omfang er maksimalt 2 sider.


Vinderen får 10.000 kr. i præmie fra Det fælles udviklingsråd (FUR), og Varde Kommune fejrer landsbyen med en indgraveret messingplade, med musik fra Varde Garden og med en flagallé.

Datoen for festligholdelsen aftales nærmere med vinderen.

I 2018 vandt Tistrup titlen som årets lokale landsby i Varde Kommune. Tidligere har både Janderup og Billum vundet den nationale konkurrence og Ansager blev i 2017 nr. 2.

*Se mere om FUR's afstemningsmetode her

mandag 3 jun 2019 - Lisbeth Højvang Linding
Vist: 556 gange